|
|
|
Rundt omkring blandt de vestjyske producenter, spise- og oplevelsessteder findes der mange gode historier
|
En vestjysk æblevin er resultatet af et unikt samarbejde mellem to vestjyske producenter. Hos Kræmmergaard har de leget med tanken om en æblevin i nogle år, men ideen blev først realiseret, da frugtavlerne blev en del af foreningen Regional Madkultur Vestjylland og her kom i snak med Troels Juel fra Brage Vin. Æblevinen og samarbejdet mellem Kræmmergaard og Brage Vin er et konkrete resultat af, hvad der kan ske, når producenter mødes på tværs af fagligheden og tænker nyt sammen. Læs hele historien om Vestjysk Æblevin.
|
Danskerne er stadig lidt tilbageholdende, men hos Lindbjerg Økoged håber de vestjyske gedeavlere, at flere forbrugere får øjnene op for det magre og velsmagende kød, den sunde mælk og de mange delikatesser. Gedekød er både magert, mørt og meget velsmagende. Også gedemælken bliver fremhævet som et sundt alternativ, fordi mælken indeholder mindre kolesterol end fx komælk. Læs hele historien om Lindbjerg ØkoGed.
|
Hele tre ting på én gang - og faktisk meget mere! Derfor vil Klosterheden Vildt have sat dansk vildt på kortet over kvalitetsfødevarer. Læs hele historien om Klosterheden Vildt.
|
Man behøver ikke bo i Bordeaux eller Alsace for at være vinbonde. I et lunt hjørne ved Asp ligger Brage Vin, der siden 2005 har produceret vestjysk vin. Læs hele historien om Brage Vin.
|
Seneste skud på stammen af medlemmer i Regional Madkultur Vestjylland tilbyder kvalitetskød med den unikke smag af Vestjylland. Læs hele historien om Slagter Sørensen.
|
130 økologiske køer sørger for råvarerne, der bliver mikset med frugt, chokolade og andre ingredienser, som bliver til eksklusiv is hos Staby Is. Inden isen kommer med hjem i fryseren eller på festbordet, er det muligt at komme på bondegårdsbesøg og hilse på køerne, der leverer mælken til isen. Læs mere om Bondegårdsis fra Vestjylland.
|
|
Krofatter Mads Christian Hansen blev i sin tid gode venner med Poul Reichhardt, der var med til at udbrede befolkningens kendskab til Sevel Kro.
Han var dus med himlens fugle og det pænere borgerskab i København – men så sandelig også dus med en vis Mads Christian Hansen ovre i Sevel på den jyske hede mellem Holstebro og Viborg. Folkekære Poul Reichhardt faldt for stilen, og hans mange besøg smittede voldsomt af på butikken: ”Sevel blev en slags Skagen – bare uden vand.” Sådan siger den nuværende indehaver af Sevel Kro, Hans Kurt Nielsen […].
Citat i uddrag fra artikel af Henrik H. Breum i Dagbladet Holstebro d. 5. juli 2011
Læs mere om kroen, hvis historie daterer sig tilbage til omkring 1710 på www.sevelkro.dk
|
Historien bag Tambohus siger, at fiskeren Chresten ’Tambour’ Pedersen i begyndelsen af 1800-tallet reddede en ung pige fra at drukne. Datidens regent, Kong Christian den 8., belønnede Tambour med det privilegium at færge folk og fæ fra Thyholm til Jegindø – og høste fortjenesten. Samme Tambour infiltrerede i 1842 en gruppe røvere og skarnsfolk på egnen og fik dem lokket i en fælde, så den plagsomme bande blev fanget. For den dåd fulgte endnu et kongeligt privilegium; det at drive færgekro. Dermed var fundamentet for Kgl. Privilegeret Tambohus Kro lagt – og kroen ligger der endnu. Læs mere om Tambohus Kro.
|
Historien om den vestjyske kaviar, Cavi-art, går tilbage til 1988. Dengang skulle Jens Møller vise sine børn et biologisk forsøg, hvor en væske skulle reagere med de enzymer, der var i den havtang, som indgik i forsøget. Forsøget gik ikke helt som forventet og blev gemt væk i kælderen. Umiddelbart efter var Jens Møller i selskab med et par lokale lystfiskere ude at elektrofiske. Da de fangede et par fisk med rogn, slog det Jens Møller, at han for nyligt havde set noget, der mindede om de små runde kugler. Hjemme igen undersøgte han forsøget i kælderen. Og ganske rigtig havde tangkuglerne samme form som den fiskerogn han havde med sig hjem. Herefter gik der en årrække med smagstestning og forsøg, inden Jens Møller i 1995 slog dørene op til sit firma Jens Møller Products Aps, der i dag eksporterer den vestjyske kaviar til fem kontinenter og omkring 20 lande. Læs mere om vestjysk kaviar.
|
|
|