Billedserie
Hent Adobe Flash player
Billeder fra Vestjyske Livretter
En vestjysk kogebog bliver til
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Extranet

Kunsten at lave is


Jeg ville egentlig bare ned forbi for at tage et par billede til hjemmesiden. Det er jo ikke hverdag at en Bormholms iskunstner gæster vores lokale iskunstner i Kibæk. Men jeg blev fristet af at lære noget nyt, så jeg rev to dage ud af kalenderen og tog med på kurset - fuldt og helt.
 
Min familie har siden måtte lide under indkøb af ismaskiner, johannesbrødkernemel og forskellige mere eller mindre vellykkede test af alt fra halv flydende kaffeis til stenhård sorbet - og nå ja, hvis jeg selv skal sige det et par vellykkede af slagsen også.
Med på kurset var fire andre håbefulde kursister som alle gik med en idé om at skulle hjem og producere is for at sælge det - fra Vietnam til Mexico, Bornholm og Hjernø. Med forskellig viden om sukkerstoffer, smag og praktiske vilkår for isproduktion i Mexico. Det skulle blive bredt favnende. Vi gik i gang efter at have talt om, hvorfor vi overhovedet var der. Det affødte mange interessante dialoger om at drive forretning, prisfastsættelse, vækst eller ikke vækst. Det var spændende i sig selv.
Men så til isen. Seks forskellige slags flødeis, fra 24 æggeblommer til ingen, fra sukker til honning etc. Videnskaben åbnede sig for amatøren. Og var I måske klar over, at der i isen i supermarkedet er 50% luft, mens der kun er 20% eller mindre i den hjemmelavede? Og så det med sukkeret. Der er ingen vej uden om, god issmag og god iskonsistens kræver sukker, så hellere en kugle mindre. At smagen og konsistensen ændredes så mærkbart, ja det overbeviste mig der går efter alle smuthullerne...
Så er der det med æggene og temperaturen. Jeg bidrog til stor læring på kurset for de andre ved at lave klassikeren; at være utålmodig og så blev det lige lidt for varm. Så vi lærte, hvordan man redder den, og hvorfor man ikke skal have alt mulig andet i hovedet, når man laver is!
Hvedegaard Is drives af Sibon og er en del af bondegardsiskonceptet. Det betyder, at isen laves efter samme recept hver gang. Det, som varierer, er mælken fra køerne og frugten. Det kan ikke være ens hver gang. Det kan gode råvarer ikke. Den Bornholmske version er til gengæld sjældent ens, da den smages til undervejs i processen. To forskellige måder at lave is på og drive forretning på. Også her var der læring at hente.
 
 
Sådan skriver projektchef Dorte Pia Ravnsbæk efter to dages iskurses hos Hveddegaard.
11-04-2014
Spis naturen!
Tag ud i den vestjyske natur og find vilde, spiselige planter.

Madlandet i vest har lavet tre ture, hvor du ved hjælp af koordinater, billeder og beskrivelser selv kan finde de vilde, spiselige planter ved Resen Hede, Bremdal Strand og Livbjerggaard.

 
Læs mere
Madlandet i vest   |  9690 8808   |  info@navigators.dk