Billedserie
Hent Adobe Flash player
Billeder fra Vestjyske Livretter
En vestjysk kogebog bliver til
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Extranet

Maddonation

18. december 2013

Når Herning Krisecenter i dag sætter sig til bordet for at nyde en julefrokost, så er middagen doneret af Anne-Grethe Bjarup Riis og Westergaards Hotel i Videbæk.

Som en ud af otte kendte medvirker skuespiller og filminstruktør Anne-Grethe Bjarup Riis i bogen ”Vestjyske Livretter – en samtalekogebog”, der i oktober blev udgivet af Madlandet i vest. Hverken hun eller de andre kendte har fået penge for at være med, men er i stedet blevet opfordret til at give en maddonation eller en madoplevelse til et sted efter eget valg.

Anne-Grethe Bjarup Riis har valgt at donere en madoplevelse til Herning Krisecenter. For som hun selv udtrykker det:

- Mit hjerte bløder for kvinder som ikke har det så godt. Og i den her søde juletid synes jeg, at kvinderne på krisecentret også skal have lov at have lidt det godt.

Det er Westergaards Hotel, der står for maden. For det var her, Anne-Grethe Bjarup Riis tilbragte en dag i forbindelse med tilblivelsen af bogen. Hun var med i køkkenet og fordybede sig i samtale med ejer og direktør på Westergaards Hotel, Bent Graakjær. Han var helt med på hendes valg og sagde straks ja til at sponsorere julefrokosten.

En velkommen gestus
På Herning Krisecenter er de rigtig glade for, at Anne-Grethe Bjarup Riis har peget på netop dem. Som leder Lene Danner Hessellund fortæller:

- Juletiden er jo fyldt med traditioner og hygge med familie og venner. Men kvinder som opholder sig på et krisecenter må oftest sige fra til disse arrangementer, både fordi overskuddet ikke er der og også fordi deres fremtid er usikker. Så at vi her hos os kan invitere kvinderne til en julefrokost, hvor vi kan få noget ekstra godt at spise, synge nogle julesange og blot være sammen om noget andet, giver kvinder og børn en stor glæde og oplevelse, som er anderledes end livet på et krisecenter.

Herning Krisecenter er en selvejende døgninstitution for kvinder og børn, der har været udsat for vold eller trusler herom.



11-04-2014
Spis naturen!
Tag ud i den vestjyske natur og find vilde, spiselige planter.

Madlandet i vest har lavet tre ture, hvor du ved hjælp af koordinater, billeder og beskrivelser selv kan finde de vilde, spiselige planter ved Resen Hede, Bremdal Strand og Livbjerggaard.

 
Læs mere
Madlandet i vest   |  9690 8808   |  info@navigators.dk